Link til Pia Mulvads Facebook side hvor man kan følge med i opdateringer omkring klinikken i Hviding
Blomster

Allergi behandling

Allergi behandling

Før behandlingen

Det er vigtigt, at du ikke er under påvirkning af symptom-dæmpende midler ved behandlingen! Det betyder oftest, at du skal undvære dem i 24 timer før behandlingen. Dette gælder fortrinsvis antihistaminer, mens du naturligvis bør fortsætte med al livsnødvendig medicin, herunder også astmamedicin.

Det er faktisk en fordel at du har lidt symptomer, når du kommer til behandling, da vi så kan tage udgangspunkt i disse. Symptomerne vil normalt forsvinde under behandlingen. Ophør af medicinsk behandling bør altid foregå i samråd med en læge.

Testprøver til behandlingen

For at kunne behandle en allergi, skal jeg have noget materiale af det allergifremkaldende stof til rådighed.

Jeg har altid et udvalg af dyrehår, pollen, blomster m.m. liggende.

Det er imidlertid bedst at tage udgangspunkt i de allergifremkaldende emner som du selv kommer i kontakt med. Derfor bedes du selv medbringe prøver af f.eks. husstøv, fødevarer og lignende i klare plastposer (fryseposer) eller i klare glas- eller plast-flasker. Hvis du selv har dyr eller ofte kommer i kontakt med nogle, anbefaler vi også at du tager dyrehår med fra de konkrete dyr.

Selve behandlingen - Fjernelse af den allergifremkaldende stress-reaktion

Dette foregår ved en konsultation, hvor vi godt kan behandle flere allergier under samme konsultation. Nogle allergier, især pollen-allergi, skal behandles på bestemte tidspunkter af året, hvor der er frisk materiale til rådighed.

Metoden er baseret på kinesiologi, dvs. jeg benytter en muskeltest, hvor en muskel fungerer som en “sladrehank” om stressbelastninger af hjernen.

Efter behandlingen

De allergiske reaktioner som du er blevet behandlet for vil for det meste være væk efter behandlingen. Oftest vil der dog komme en fornyet reaktion, som vil kræve opfølgende behandling på et senere tidspunkt. Du skal egentlig sammenligne behandlingsforløbet med at pille et løg, hvor der kan være flere lag. Hvert lag repræsenterer et symptom, så det er først når næste symptom dukker op at jeg kan komme til at fjerne det.

Hvis du har spørgsmål før/under/efter behandlingsforløbet, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig.